Velfærd – ikke nulvækst

Efter finanskrisens mørke år, hvor investeringerne i den offentlige velfærd forsvandt, og hvor de offentlige ansatte fik besked på bare at løbe hurtigere, i stedet for at velfærden fik tilført de ressourcer der var nødvendige. En tid hvor vi oplevede fyringsrunder, nedskæringer og personlig økonomisk og social deroute for mange mennesker, er vi nu på vej ud på den anden side. Derfor er tiden kommet til at investere i velfærdssamfundet og investere i mennesker. Den 18 står vi overfor et valg mellem yderligere forringelser i hjemmeplejen, på sygehuse, i børnehaver og på folkeskolen, eller et Danmark på vej ud af krisen, som investerer i den nære velfærd. Hvor vi solidarisk står sammen om at løfte velfærden for alle danskere, og ikke kun dem der har økonomien til selv at betale. Jeg mener at tiden er kommet til at vi hjælper de mennesker i samfundet som har lidt mest under finanskrisen, samtidig med at vi holder de ansvarlige til ansvar. Derfor er vi i SF gået til valg på at sikre 3.000 kr. i skattelettelser til de lavtlønnede, ved at ligge skat på den uhæmmede aktiespekulation der førte krisen med sig. Det vil gøre det nemmer for dem der har mindst at få enderne til at nå sammen, og sikre at alle danskere der blev ramt af nedturen også får del i opsvinget. Samtidig skal vi sikre at vi fastholder et sikkerhedsnet under samfundet, som sikre når uheldet er ude så betyder der ikke økonomisk og social ruin. Det er hvad jeg forstår som respekt for folk i arbejde.

En flygtningepolitik der er Danmark værdig

Flygtningestrømmene i verden kan ikke ændres af en dansk statsminister uanset partifarve. Derfor handler flygtningedebatten ikke om, hvordan vi stopper en flygtningestrøm, af mennesker som flygter fra krig, skræk og rædsler. Men om hvordan vi afhjælper problemet. Her har vi i Danmark kun en reel mulighed for at udøve indflydelse på disse begivenheder, og det er gennem ulandsbistanden, og hjælp i nærområderne. Derfor skal vi ikke spare på dette område, eller fjerne penge fra flygtningenes nærområde for at bruge dem i Danmark. Vi skal derimod være vores ansvar voksent og hjælpe der hvor nøden er størst.

Vi kan i Danmark ikke melde os ud af det internationale samfund, og gemme os bag ligusterhækken. Vi har som et af verdens rigeste samfund, også et ansvar i forhold til menneskerne omkring os. Folk der flygter fra tøndebomber og terror, kan vi ikke bare lukke øjnene for.

Hvis vi nogensinde i Danmark igen vil forsøge at holde os selv op som eksempler på demokrati og frihed, så skal vi også tage ansvaret. De flygtningestrømme vi oplever i forbindelse med det arabiske forår, er jo konsekvensen af folk der kæmper for frihed og demokrati. Det er nemt at have holdninger og principper når der ikke er noget på spil, men hvis man ikke også tager ansvaret når konsekvenserne rammer, så er holdninger og principper ikke noget værd.

Derfor vil vi i SF sikre en anstændig behandling af de mennesker som kommer hertil som flygtninge og at børn skal ikke undvære deres forældre. Børn skal straks kunne få deres familie til Danmark og ikke skulle vente i et år, hvis de ikke er individuelt forfulgt, men i stedet flygter fra en borgerkrig som i Syrien. Det er ikke i orden at lade børn vente over et år med at blive forenet med deres far eller mor. Det er ikke Danmark værdigt!

Et Danmark i uddannelse

Uddannelse er den hjørnesten vi skal bygge fremtidens velfærdssamfund på. Hvis vi vil sikre vores velfærd, og give vores børn den bedst mulige chance her i livet, er det afgørende at vi sikre dem muligheden for at nyde godt af et af verdens bedste uddannelsessystemer. Det har vi mulighed for at tilbyde i fællesskab, for hvis vi gør uddannelse til noget privat og individuelt, vil kun en lille del af vores børn have de samme muligheder. Jeg ønsker at vi forbliver et af de mest lige samfund i verden, og her er det helt afgørende, at vi fastholder den frie og lige adgang til uddannelsessystemet. Den bedste måde at sikre at vi er et samfund, hvor den sociale mobilitet er i top, hvor dine muligheder ikke er bestemt af din sociale baggrund, er at vi giver alle danskere muligheden for at uddanne sig. Uddannelse er et afgørende, og effektfuldt, middel til at bryde den negative sociale arv, og til at fremme reel lighed.

Derfor vil det være helt ødelæggende for denne hjørnesten i velfærdsamfundet, hvis vi begynder at forlange bruger betaling, eller hvis vi indføre for høje adgangskrav. Derved vil vi sortere en stor gruppe unge mennesker fra, og efterlader dem uden de samme muligheder, for at skabe det liv de gerne vil have.

Derfor mener vi i SF, at vi i stedet for at opsætte oppustede karakterkrav og øget brugerbetaling, skal gå ind og sikre, at uddannelsessystemet forsat er drivkraften i den sociale mobilitet. Så alle unge –uanset baggrund– kan tage en ungdomsuddannelse. Samtidig skal vi sikre at alle elever –både fagligt stærk og svage– udfordres og lærer så meget som muligt. Det sker kun med fokus på at styrke trivslen og yde støtte til elever med faglige og personlige problemer.

Det er måden vi bygger et stærkt fundament for fremtidens velfærdssamfund, så Danmark også fremadrettet, er et samfund der tilbyder alle sine borgere, en fair chance i livet.

Vi skal styrke landets yderområder

Vi skal i et lille land som Danmark sikre en rimelig balance mellem land og by. Derfor er det afgørende, at vi arbejder for vækst og trivsel i alle dele af landet. Der er behov for at få ændret en udvikling, hvor fraflytning og tab af arbejdspladser er hverdag flere steder i landet.

I mange yderområder af landet er der mangel på arbejde, faldende boligpriser og for stor fraflytning af mennesker i den erhvervsaktive alder. Det indebærer lukning af skoler og andre offentlige institutioner, mens mange huse står tomme.

Den udvikling skal vendes, og det vil vi i SF gøre ved at forbedre yderområdernes rammevilkår og samtidig fokusere på landets mange attraktive egne og lokalsamfund.

Helt konkret forslår vi i SF følgende tiltag:

1. Handleplan for yderområderne
Regeringen bør snarest muligt udarbejde en handleplan med en række initiativer, som forbedrer ramme-vilkårene for landets yderområder, landdistrikter og øer samt skaber en bedre balance mellem land og by.

2. Bedre lånemuligheder i yderområderne Der skal oprettes et særligt realkreditinstitut, der tager sig af udlån i ydreområderne, gerne i samarbejde med realkreditinstitutionerne.

3. Flere job i yderområderne
Et rejsehold skal tage rundt i landet og rådgive om potentialet i lokalområderne. Rejseholdet, som bl.a. består af eksperter fra både offentlige styrelser, lokale ildsjæle m.fl., skal give inspiration udefra til yderområderne til nye forretningsideer, som kan skabe vækst i forhold til bl.a. turisme, forædling af fødevarer, udvikling af bioøkonomi m.v. afhængig af områdets særlige potentiale. Rejseholdet vurderes at ville koste 5 mio. kr. årligt. Der skal politisk følges op på rejseholdets anbefalinger med økonomisk støtte og forbedrede rammevilkår.

4. Mere støtte til nedrivning
Yderligere støtte til nedrivning vil genskabe flere af det åbne lands kvaliteter og samtidig reducere udbuddet af huse, som er i en meget ringe stand. Det kan være med til at gøre de resterende boliger mere attraktive og således give en større tilskyndelse til at investere i disse boliger.

5. Bedre kommunal udligning
Mange yder- og landkommuner bliver ramt af den ændrede refusion, som blev besluttet i forbindelse med beskæftigelsesreformen. Derfor skal vi se på, om vi ved at justere den kommunale udligning kan kompensere de ramte kommuner i forhold til refusionsomlægningen.

6. Flere uddannelsesinstitutioner i yderområderne
Vi bør lave en analyse af behovet for at oprette bestemte uddannelser forskellige steder i landet. Vi bør også undersøge potentialet i at placere ”satellitter” inden for bestemte uddannelsesretninger i yderområderne og mulighederne for at udbrede fjerneuddannelse. Der bør afsættes 2 mio. kr. til at gennemføre analysen. Analysen skal følges op med en konkret strategi for udflytning af uddannelsesinstitutioner til yderområderne.

7. En regional timemodel for tog og bus
Langt flere danskere skal have under en times rejsetid til de kommende superlyntog og timemodellen. Derfor skal vi have en bedre sammenhæng i den kollektive trafik lokalt og regionalt. SF foreslår derfor, at der iværksættes en analyse af, hvordan det bedst sker. Der bør afsættes 3 mio. kr. til at gennemføre analysen. SF mener, at den allerede afsatte pulje til forbedringer af den
kollektive trafik i yderområderne bør finansiere nogle af de konkrete tiltag, som analysen peger på bør gennemføres.

8. Pulje til udrulning af bredbånd
Det bør fra offentlig side finansieres ordentlige højhastighedsforbindelser i de dele af landet, hvor markedet ikke selv tilbyder at forbedre forbindelserne. Det skal ske i forbindelse med et nyt teleforlig, som skal have landets yderområder med som et særligt prioriteret emne i aftalen.

Landdistriktsudvikling

Hver fjerde dansker vil gerne bo på landet, hvis der er jobmuligheder. Derfor er potentialet for tilflytning og udvikling til landdistrikterne og udkantsområderne helt klart til stede.
På baggrund af et forslag fra SF har folketinget besluttet, at en tværministeriel arbejdsgruppe skal komme med en samlet udredning for yderområderne og et løsningskatalog med mulige initiativer for at stimulere udviklingen i Udkantsdanmark. Kataloget skal forelægges Udvalget for Landdistrikter og Øer senest 15. september i år, således at det indgå i forhandlingerne om finansloven for 2016. Vi håber dette kan sætte gang i initiativer, der skaber udvikling og vækst i landdistrikterne.
Der er ingen tvivl om, at der brug for en statslig udviklingsbank, der kan medvirke til finansiering af private huse og virksomheder i landdistrikterne, hvor det i dag er både svært og dyrt at finansiere huskøb og virksomheder.
Det er også nødvendigt at kigge på bedre muligheder for uddannelse udenfor de store byer, gerne uddannelser, der kan understøtter den erhvervsstruktur, der allerede er i området. Det kunne f. eks. være i form af mindre lokale satellitinstitutioner og fjernundervisning.
Udbredelse af hurtigere internet og bedre mobildækning er en forudsætning for at drive virksomhed, og skal selvfølgelig have høj prioritet.
Desuden mener vi, at alle lovforslag skal konsekvensvurderes i forhold til virkning i landdistrikter og udkantsområder.
Den kollektive trafik skal styrkes, og Togfondens timemodel giver ikke meget mening i en landkommune som Hedensted, hvis der ikke følges op med en timemodel for de regionale busser.
Væksthuse, der understøtter iværksætteri, bør have større udbredelse og understøttes af kommunerne, så der skabes flere lokale arbejdspladser. Der kan bl.a. satses på Grøn vækst, forædling af fødevarer og turisme
Endelig skal vi have lavet en udligningsreform, der ikke ensidigt favoriserer de største byer i Danmark